Yekdar (co-founder af INTEM)

Mit arbejde som autoriseret psykolog har gennem årene været præget af en personlig erfaring og en professionel nysgerrighed på de dynamikker, der ligger under menneskers fortællinger om deres liv. Ofte viser det sig, at det ikke kun er de konkrete problemer, der skaber lidelse, men de mønstre og relationelle strukturer, som mennesker er en del af. I arbejdet med INTEM har jeg været optaget af, hvordan psykologisk teori og klinisk erfaring kan kombineres med en mere intuitiv forståelse af menneskelige dynamikker. Målet er at skabe større klarhed omkring de mønstre, der påvirker menneskers liv – og derigennem åbne nye muligheder for forandring.